Danni Olsen

Tirsdag. 21. november har du mulighed for at gøre noget godt for din by. Dansk Folkeparti har lavet et ambitiøst politisk program, som vil sikre, at Albertslund flytter sig fremad. I for mange år har vi stået stille. Der er brug for ny politik på flere områder, ligesom der er brug for en ny politisk ledelse. Jeg stiller mig gerne i spidsen for en klog forandring, for det er nemlig, hvad vores politiske program hedder.
Albertslund kan gøre det meget bedre end i dag. Den vigtigste ændring er, at vi skal have genindført politisk ledelse. Vi politikere kan skiftes ud og derfor er det centralt, at vi ikke bare står på mål for beslutningerne, men også i høj grad formulerer dem. Jeg er garantien for, at det er politikerne, der sammen laver politik. Politik skal ikke skabes af embedsmænd, der end ikke er bosiddende i kommunen. Politik skal skabes af politikerne i samspil med byens øvrige borgere.
Det er jeg garant for. Sæt krydset ud for mig, du vil ikke blive skuffet.
Følg mig på facebook på www.facebook.com/danniolsendf/